mandag 28. juni 2010

Så trist å vite.....

Du har det ikkje lett der du slit for deg sjølv. Sorgen er tung å bere. Eg veit ikkje kva eg skal seie!?! Eg har ikkje dei rette orda som vil gjere alt så mykje lettare.....Tru meg, hadde eg hatt dei skulle eg ha brukt dei (med ein gong)!
Det er jo gått ei stund no, men eg trur du slit meir enn kva nokon anar. Den som ikkje anar veit ei heller at han må hjelpe.... Eg ville ha hjulpe deg kvar dag om eg kunne, for så glad er eg i deg at eg syns det er frykteleg trist å vite. Vite at du slit......

I dag skulle eg overraske deg! Sørge for at du skulle få noko å smile av. I stadenfor blei eg skuffa. Du åpna ikkje døra for meg!! Eg veit kor glad du er i meg, og nettopp difor skjønnar eg at du ikkje åpna av di det er "one of those days".... Då eg tilslutt fekk kontakt med deg, sa du at du ikkje var heime. Det er berre det at eg er hundre prosent sikker på at du var det!!
Då eg stod der på trappa, ville eg berre bryte meg inn og overbevise deg om at alt vil gå bra!

Livet er ikkje alltid like lett. Det får vi oppdage på fleire måtar. Men skal du s"stå han a" må du ville det sjølv. Du må tru på at det fins lys i den andre sida av tunnelen. Det er alltid det!! Så stå på.

I morgon er det ein ny dag. Eg har avtalt at eg kjem på ettermiddagen. Då skal vi sørge for å få ei fin tid!!!!! Eg ser fram til det.

Glad i deg!!!!

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar